Jagten på huset vi IKKE købte
Jagten på huset vi IKKE købte
Fredag d. 25 november 2013
Fredag d. 25 november 2013
Vi boede først i Klostergade i Århus, derefter lejede vi et hus i Hjortshøj men det var ren kaos. Udlejeren betalte intet og vand og strøm blev afbrudt etc.etc. og efter 6 mdr. røg huset på tvangsauktion. Vi mødte op og krævede vores lejekontrakt respekteret, alternativt 6000 kr. for at flytte. Det fik vi og det svarede dengang ca. til udbetalingen på et nyt hus !!
Vi var ude og se på flere huse bl.a i Hørning og så det hus vi nu jagtede som lå i Fruering. Det var et dejligt hus men der var elendige forbindelser til Århus, så vi valgte huset i Hørning og der boede vi i næsten 13 år.
Men kan vi finde huset igen? - Jagten gik igang og vi skulle naturligvis se på en masse steder på vejen derop.
HAVREBALLEGAARD
Vi har masser af gange kørt forbi dette skilt og set tårnet inde i skoven på den gamle hovedvej 10 Horsens og Skanderborg men denne gang drejede vi derind. Godset, der er meget velholdt, ejes af Peter Sølvsten.
Marselisborg i Århus hed tidligere også Havreballegaard.
DE NÆSTE STOP

Først stoppede vi hvor søen løber under den gamle hovedvej og motorvejen og derefter kørte vi ned på den yderste af festivalpladserne.
Herunder kan du se pladsen når den er fuldt besat
RASSES SKOVPØLSER
Danmarks eneste pølsevogn midt i en fredskov blev bygget i 1962 og drevet af Tony Sørensen (Ras) og hans kone indtil jan. 2013 hvor Skanderborg Festival købte stedet.
E3 og A10 gik gennem skoven og lige forbi Ras der havde åbent i døgndrift og var kendt af mange lastbilchauffører i europa.
Stedet blev delvist ødelagt af en brand i 2008.
SKANDERBORG BUNKERNE OG VANDREHJEMMET
Vi kørte ind i skoven som er en del af dyrehaven.
Det første man kommer til er Skanderborg Vandrehjem, der er meget smukt beliggende

Tæt derpå ligger Skanderborg Bunkerne som var Luftwaffes hovedkvarter i danmark under 2. Verdenskrig.
Man kan næsten fornemme historiens vingesus når man går rundt sådan et sted.


SØLUND OG DYREHAVEN

..eller Landsbyen Sølund som den kalder sig.
Sølund er en landsby og et hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps.

Sølund har sin egen musikfestival hvor mange af de helt store navne har optrådt

http://solundfestivalen.dk/
Kong Frederik D. 9 afslørede statuen

Hærværk
Men dermed er historien om Dronning Dagmars Dreng ikke slut. Som med Den lille Havfrue blev skulpturen i Skanderborg også udsat for hærværk. Her var det ikke hovedet, men halen det gik ud over. I 1971 kunne man konstatere, at halen manglede, den var savet af.

Skanderborg Kommune fik bestilt en ny hale. Men netop som den skulle sættes på, dukkede den gamle hale op igen. Nu stod man med 2 haler
STATUER I DYREHAVEN

Den mest kendte er Dronning Dagmars dreng
Dagmar lå syg i Ribe:
Dronningen siger: "så send straks bud til Skanderborg og bed min herre og konge komme. Førind dronningen havde ønsket det, var det allerede sket: på Junker Stranges foranledning var der allerede sendt to ilbud til Skanderborg efter kongen. Dronning Dagmars Dreng der også kaldtes Carl af Rise (navnet stammer muligvis fra landsbyen Riis syd for Skanderborg) var den som sidst var blevet sendt; men han red så stærkt, at han kom langt forbi det første bud. Da han således kom farende mod Skanderborg Slot, stod kongen på højenlofts broen og så ud over vejen.

Gud hjælpe mig for budskab, den svend bringer! Sagde Valdemar. Han rider som gjaldt det liv og død. Gud ved, hvorledes det nu står til med Dagmar?Snart bragte Carl af Rise det sørgelige budskab, han selv var så rørt derved, at han næppe kunne tale. Kongen stødte til jernværket på højenloftsbroen, så det bøjede sig!
Troldkællingen
I skovkanten ved indgangen til Dyrehaven i Skanderborg står Troldkællingen, en cementskulptur skabt af billedhuggeren Elias Ølsgaard.
Skulpturen er en gave fra Ceresbryggerierne til Skanderborg, og den viser en troldkvinde med sine to børn, der bliver forskrækket over et lille pindsvin.
Ved indvielsen i 1957 var meningerne delte om den grimme men fornøjelige skulptur. Ølsgaard udtalte selv, at han ikke havde en bestemt hensigt med troldene, men havde stilet efter at lave noget morsomt. Borgmester Wilh. Dupont mente, at troldkællingen ville blive et udmærket modstykke til Elo's smukke Våren, der er placeret på arealet foran Hotel Skanderborghus.
Våren
Skønheden og udyret, modstykket til Troldkællingen er billedhuggeren Elo's yndefulde kvindeskulptur Våren. Hun står ikke langt fra Troldkællingen i Guldbryllupsanlægget.
Bronzeskulpturen af den lille kvinde på 150 cm var i første omgang lejet og blev opstillet i forbindelse med Landsudstillingen i Skanderborg i 1937. Det var så stor en succes, at byen efter udstillingen indkøbte skulpturen og udskiftede træpælen, den stod på, med en søjle. Siden da Hotel Skanderborghus skulle bygges i 1961 blev skulpturen flyttet til sin nuværende placering.
Andreas Blom
Han grundlagde maskinfabrikken A.Blom & Søn, i mange år Skanderborg største arbejdsplads, og han blev et personligt symbol på den begyndende industrialisering i Skanderborg.

Andreas Ludvig Blom (1837-1915) blev født i Odense, hvor hans far var væver. Hjemmet var fattigt og som 10 årig kom han i arbejde på en cigarfabrik. Efter konfirmationen kom han i snedkerlære, og som 18 årig gik han med en kammerat som "Zünftig" svend på valsen i Tyskland og Schweiz i 4 år, oplevelser der prægede ham resten af livet.

Ved krigsudbruddet i 1863 kom han i militærtjeneste, og han var med ved tilbagetoget fra Dannevirke og ved Dybbøl.
SKANDERBORG SLOTSKIRKE
Slottet blev bygget omkring 1170-80 og solgt i 1776 med den klausul at kirke og kirkegård blev bevaret, resten blev revet ned og brugt som byggematerialer rundt i byen.
Slottet var i 1200-1300 talet sammen med Kalø Slot de mest betydningsfulde borge i danmark og der kongerne holdt til når de var uro i landet.
Slottet hed i starten Skanderup Slot, opkaldt efter den 1100 tals kirke der ligger i den nordlige del af byen.

RÅDHUSET

Skanderborgs gamle rådhus tegnet i begyndelsen af 1860'erne af A.F.Horndrup

Idag rummer bygningen byens politistation
SKANDERUP KIRKE
Da slottet blev bygget i slutningen af 1100 tallet blev det opkaldt efter denne kirke som kongen ejede.

Øerne i Skanderborg Sø
Kalvø er en af de 4 nuværende øer beliggende i Skanderborg Sø. De øvrige er Æbelø, Sct. Thomas og Sct. Helene.

Der er flere mulige forklaringer på navnet. Enten henviser navnet til, at øen er dannet ved at landet har kælvet, eller det faktum, at øen er lille. Mest nærliggende er dog, at navnet er opstået i forbindelse med, at man helt fra gammmel tid har ladet kalve græsse på øen.

Fundet af utallige stenredskaber vidner om, at Kalvø var beboet i jægerstenalderen. I tiden der fulgte herefter var øen ubeboet, lige indtil første halvdel af 1100-tallet, hvor benediktinermunke (sortbrødre) slog sig ned her. De ryddede skoven, anlagde en lille havn og byggede et kloster på den nordøstlige spids. Her levede de, formentlig 12 munke samt en abbed, i en årrække, men i 1168 var der kun to tilbage.

HUMOR
Navnene på øerne tyder på en ret sej humor, vi så bl.a huse der hed Lille Bælt og Valby Bakke


VESTERMØLLE
Et meget spændene sted på østkysten af Skanderborg Sø
Hele området er igennem en fantastisk indsats af frivillige og sponsorer renoveret fra at være en total ruin til et dynamsik kulturområde med museum, restaurant og en masse andre aktiviteter.
Se mere her på Møllelaugets side.
http://www.vestermollelaug.dk/index.php
Vi har besluttet at vi en dag skal ned og spise frokost på denne restaurant.

Vildtbanestenen
Foran restauranten står danmarks ældste vildtbanesten den er fra Chr. 6`s tid. Begik man krybskytteri indenfor stenens markering var der dødsstraf.
RIDDERSALEN der er fredet af kulturarvsstyrelsen og til højre som den så ud for en 5-6 år siden
Kongeparret deltog i åbningen af det totalt renoverede Vestermølle
Sejlklubben Slæbestedet holder til i den ene lade bagved.
Der er museum og udstillinger i de renoverede lader.
FRUERING
Fra Vestermølle kørte vi ud gennem skoven og op til Fruering, som ligger meget højt. Først en tur til byens 1100-tals kirke med bænken bagerst ved kirkegården med en helt UTROLIG udsigt.
Da vi var heroppe og sew på hus i 1972 var hele det parcelhuskvarter nybygget og der er ikke sket mere siden....det ligger lidt for afsides.

Men der lå det HUSET VI IKKE KØBTE !
Nydelig begynderhus. Det var ikke udnyttet på loftet dengang og man havde også droppet den formidable udsigt til fordel for træer
RINGKLOSTER
Der er ikke noget tilbage af det gamle Benedektinerkloster. Der er nogle gamle lader der hørte til den avlsgård der hørte til klostret og de er bygget af dsten fra det ældste del af klostret.
I løbet af middelalderen havde Ring Kloster udviklet sig til en ikke ubetydelig økonomisk institution, der modtog omfattende indtægter fra forskellige former for jordtilliggender, herunder blandt andet gårde, vandmøller, skove, ålegårde og lignende. Dette betød, at Ring Kloster ved udgangen af middelalderen rådede over 10.000 tønder land fordelt over det meste af Jylland,
BÅSTRUP


Thomas og Ingeborg fra Soelegården - 1765
af Pia Sigmund
Beskrivelse: Året er 1765 og to søskende fortæller bl.a. om hvordan de lever, bor, hvad de leger og spiser, hvad de hjælper til med og om det tøj de har på. Med faktaafsnit om Danmarks historie i perioden.
HYLKE
HOVEDGÅRD
SERRITSLEV        

Turen sluttede med et kig på Hylke Kirke, "Borgen" i Hovedgård og Serritslev kirke og vi faldt da også over et par wooo ting på turen....men en dejlig tur og vi fik set en masse intressante steder og vi fandt Huset vi ikke købte.
WOOOOO