Flodkrydstogt
Mosel & Rhinen Oktober 2012
2 - 3 dag / 4 dag / 5 dag  / 6 dag / 7 dag
Turen på Mosel starter fra Koblenz 7 okt. og med stop i Traben Trarbach fortsættes der til Mehring, hvorfra turen går tilbage igen, denne gang med stop i Bernkastel-Kues og Cochem. Videre forbi Koblenz og ud på Rhinen til Rüdesheim og tilbage til Koblenz
Horsens-Koblenz - M/S Normandie - Koblenz-Horsens
6. Sejldag - Rüdesheim - Koblenz
Skibet sejlede tilbage til Koblenz og nu var det med strømmen så det gik hurtigt.
Efter frokost var det tid til at se lidt på Koblenz, vi droppede at gå ud til Deutches Eck, da vi jo havde set den fra alle sider da vi sejlede forbi.
Lige før Deutches Eck går der en svævebane med et imponerende spænd, op til det lige så imponerende Festung Ehrenbreitstein
Deutsches Eck er en landtange i Koblenz der hvor Mosel munder ud i Rhinen. I 1897 blev der bygget en monumental 37 meter høj rytterstatue af kejser Wilhelm 1. på stedet.
 
Ærkebiskop Diether af Trier tilkalte i 1216 ridderne i den den tyske orden til Koblenz og skænkede dem en del af området ved Kastorkirken. Lige der hvor Mosel og Rhinen flyder sammen blev ordenens sæde bygget. Denne orden var direkte underlagt stormesteren. Området hvor ordensridderne holdt til blev i folkemunde kaldt Deutscher Ordt og senere Deutsches Eck. I 1800-tallet blev landtangen udvidet med en bestående sandbanke for at skabe en nødhavn ved Moselmundingen. I 1888 blev havnen nedlagt for at skaffe et passende sted for rytterstatuen af Wilhelm 1. i den preussiske Rhinprovins. Dermed opstod Deutsches Eck i sin nuværende form.
 
Mindesmærket var udtryk for den wilhelminske tidsånd, og blev allerede i samtiden kritiseret for sin overlæssede, nationalistiske symbolik. Under Den kolde krig blev det brugt som et statsligt monument over tysk enhed, og alle staternes og de preussiske provinsers flag (inklusive østprovinserne). Selve Rytterstatuen var blevet ødelagt af en granat under 2. verdenskrig, men blev restaureret i 1990. Monumentet er en vigtig turistattraktion, og området bruges ofte til forskellige udendørsarrangementer såsom koncerter.
text fra Wiki
Koblenz er en flot og statelig by.
Vi gik igennem gården på det enorme rådhus og der var der ikke mindre end 3 brylupper igang
Vi droppede at gå tilbage til skibet for at få frokost og fandt dette fine spisested i en lille smal gade med masser af modebutikker.
Det viste sig og være en rigtig god beslutning, det var det bedste måltid på hele turen. Den ramsløg-sauce der var bare super.
Vi var også lige inde på det værtshus hvor jeg ugen før afleverede nøglen til udlejningsbilen...og de kunne godt huske mig :) (den tumpede dansker der bare afleverer nøglerne til en spritny bil uden at bede om kvittering)
Så var der tid til afskedsmiddag - og kokkens besynderlige mad.
Der var også optræden af besætningen og jeg skal undskylde billedernes kvalitet og manglen på billeder de "vigtige" steder men kameraet er aldrig helt kommet over at være tabt.
Et af højdepunkterne var nogle af de mandlige besætningsmedlemmers optræden - kun iført stegepande og grydeskeer - og dem spillede de med.
Hvordan det?  jo de lavede nogle karakteristiske bevægelser med underlivet de bragte skeerne i svingninger så de ramte gryderne og de formåede næsten at følge melodien.
Hvad sker der så her ?
..og her beviser jeg det :)
Jo her fortæller jeg Rikke hvor stor den er.
Tusind tak til Jette og Rikke for dejligt selskab under vores cruise på Mosel og Rhinen. Det var en fornøjelse at være sammen med jer, selv om morgenen og alt bliver jo også nemmere når man stort set har samme humor.
Pøj Pøj til dig Rikke med det du har gang i.
På toppen af siden kan du klikke dig videre til de næste dage.