Flodkrydstogt
Mosel & Rhinen Oktober 2012
2 - 3 dag / 4 dag / 5 dag  / 6 dag / 7 dag
Turen på Mosel starter fra Koblenz 7 okt. og med stop i Traben Trarbach fortsættes der til Mehring, hvorfra turen går tilbage igen, denne gang med stop i Bernkastel-Kues og Cochem. Videre forbi Koblenz og ud på Rhinen til Rüdesheim og tilbage til Koblenz
Horsens-Koblenz - M/S Normandie - Koblenz-Horsens
CRUISE PÅ MOSEL OG RHINEN  5-14 OKTOBER 2012
FARVEL TIL RHINEN OG MOSEL
Vi havde fået den store Skoda Octavia til at køre tilbage til Stade i og selv om den har alt mulig i udstyr og var ny så er det altså ikke det samme som en Mercer.
Da vi kom til Stade var heldet lidt med os idet da vi kørte ind foran Europcar kom der en mand ud, som blot helt tilfældig var der, ellers havde vi igen haft det bøvl med at komme af med bilen.
Da vi havde været henne og tanke sad han pænt og ventede på os. Vi hade da talt med værkstedet som lå ca. 10 km derfra og de var på vej ned med vores bil.

Det var en kvinde der kom med bilen og vi skulle så køre hende tilbage og naturligvis også betale. På vejen tilbage fortalte jeg om den unge mand der ugen før om natten havde været hjælpsom og det var hun meget glad for at høre og kunne så oplyse at han havde brækket foden og først lidt senere fik at vide at det var hendes søn.
Men vi kom op i firmaet men så viste det sig at de ikke tog imod creditcard men nede i byen var der er en sparekasse med en Geldautomat. Ams og jeg sætter os så ud i bilen og kører derned, vi gættede på at de nu sad om væddede om vi kom tilbage...men det gjorde vi.
Kort efter var vi på vej mod den lille Elb-færge vi også kom med da vi havde besluttet at overnatte i byen overfor..Glückstadt
Dejligt at komme over i Merceren igen og vi kørte lidt rundt på havnen i Glückstadt for at finde et sted at overnatte.
Vi fik så øje på et pensionat der også havde restaurant og jeg gik ind og talte med en ældre meget forvirret dame men der så pænt og nydeligt ud og havde endda en lækker fortovsrestaurant helt ude ved havnen.
Vi chekede så ind og det var ikke en enkelt sag, vi skulle alle 3 sidde ved ét bord på bestemte pladser og så fik vi værelse og fik betalt...men det tog tid.
Morgenmaden skulle bestilles og betales om morgenen.
Jeg spurgte hende så hvornår der var spisning og hun sagde fra kl. 18.00

Da vi var blevet installeret på en stort rent og nydeligt værelse med fladskærm etc besluttede vi at spise med det samme men damen var et stort spørgsmålstegn da vi kom op i restauranten.....det var dem ude i byen der serverede fra kl. 18.00, hun havde kun morgenmad og let frokost.
Afsted ind til byens torv, hvor der lå hoteller med restauranter på rad og række !!!!
Vi endte ned i en flot kælder og fik en udmærket middag, selv om jeg hace bøvl med at komme igennem stærk røget, stegt svinekød og omvendt havde Ams problemer med desserten.
Men udmærket og ved et stort bord ved siden af kunne vi følge med i den svære kunst det er at spise østers.

En ellers udmærket aften endte lidt træls, da der var en masse vejarbejde så man blev ledt ind på nogle meget små gader hvor folk holdt parkeret i den ene side.
Vi var næsten nået op til hovedgaden igen da der svinger en bil ind og skal nedaf, jeg blinker med lyset, for at sige "vent lige 10 sec. så vi kan komme forbi"...men nix han drønede ned og stoppede, vi prøvede med fagter at få ham til at køre over til fortovet for så kunne vi godt komme forbi..men nix.

Efter en tid går Ams op til ham. Konen sidder og stirrer helt tomt lige ud og ser slet ikke på Ams men han med meget arrogant Herrefolk attituder fortæller hende at han ikke vil flytte sig fordi jeg havde blinket af ham !!!!

Jeg prøved så lidt senere at gå op og tale med ham men da ville han ikke engang åbne vinduet.
Flere biler kom til bagfra men han rørte sig ikke. Så kom der en ung fyr op og  spurgte hvad der skete, det fik han at vide. "Blôde deutschen" lød det han var fra slovakiet. Han gik så op og talte med ham...men nix.
Det andte med at alle andre måtte bakke hele vejen tilbage på den smalle mørke gade. Da vi så var nået tilbage til et vejkryds så kom han tordnende oppe på fortovet med det ene par hjul med et arrogant grin på.
Han var alt det jeg ikke troede fandtes mere i tyskland.
Næste morgen ønskede jeg min kone tillykke med de 60 år og var enige om at vi ikke ville have morgenmad på pensionatet men finde et sted på vej derop ad.

Det lykkedes ikke at finde noget så hun kunne fejre sin runde dag på cafeteriet hos Poetzch.....:)
og så gik det hjemad............